Intelligente chatbotter vil blive udbredt i flere i forskellige brancher, vurderer ekspert.
Fremover vil en del af det, du læser på nettet, slet ikke være skrevet af mennesker, men i stedet af kunstig intelligens.
Nye, intelligente chatbotter, som for eksempel den populære ChatGPT og Microsofts nye Bing Search, stormer nemlig frem.
Botterne kan selv digte tekst og komme med forslag til alt fra løsninger på klimakrisen til opskrifter på jordbærtærte.
Hos rejsebureauet Spies er de begyndt at arbejde med netop ChatGPT.
Chatbotten hjælper de ansatte med at lave indhold til de rejseguides, som Spies lægger op på sin hjemmeside, fortæller Rasmus Panduro, der er ansvarlig for den daglige drift af Spies’ hjemmeside.
- ChatGPT kan, som en form for sparringspartner, give mig nogle inputs til, hvad jeg skal fokusere på, når jeg skriver om et rejsemål, hvor jeg ikke har været så mange gange før, siger han.
- Vi ser ChatGPT som en indikator for, hvad kunderne efterspørger af information. Så ved at se på søgeresultatet i chatten, finder vi ud af, hvad vi skal skrive med vores egne ord og erfaringer for at inspirere til køb af rejse.
Rejsebranchen er lige præcis et af de områder, hvor de nye chatbotter hurtigt kan vinde frem. Det vurderer Johannes Bjerva, der er lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i København:
Artiklen fortsætter under storien her.
- Jeg ser for mig, at man kan bruge den her teknologi alle steder i samfundet, hvor man har en form for skriveproces, som skal optimeres. Det kan være alt fra tekster til rejseguides til hjælp til danske stile.
Bliver de ansatte overflødige?
Spies arbejder også med at integrere teknologien bag ChatGPT i sin kundeservice, så teknologien kan hjælpe kunder med at svare på bestemte spørgsmål.
Men selvom chatbotterne kan skrive et bud på en rejseguide meget hurtigere end selv den mest erfarne menneskellige rejseguide, vurderer Rasmus Panduro ikke umiddelbart, at teknologien vil overflødiggøre nogle af virksomhedens ansatte.
- Nu er teknologien med ChatGPT ny, og den udvikler sig enormt hurtigt. Så det kan være svært at forudsige, hvad der sker. Men der ligger ikke nogen konkrete planer om, at maskinen erstatter mennesket. Det er vi nødt til at vurdere løbende.
Han understreger, at det stadig er rigtige mennesker, der skriver teksterne på Spies.dk.
- Men når man skal lave en research til de tekster, så kan man bruge ChatGPT til hurtigt at finde svar, siger Ramus Panduro.
Ifølge Johannes Bjerva vil vi med al sandsynlighed opleve, at mange arbejdspladser bliver mere effektive, og dermed vil der også være brug for færre mennesker.
- Jeg tænker, man godt kan erstatte folk i brancher, hvor det handler om at skrive tekst, hvor indholdet måske ikke er så forfærdeligt vigtigt, siger han.
Har ikke styr på sandheden
Johannes Bjerva tror dog, flere vil kunne beholde deres arbejde som tekstforfattere. Men arbejdsopgaverne vil formentlig ændre sig, i takt med at chatbotterne bliver mere udbredte. En af opgaverne bliver eksempelvis at faktatjekke det, som chatbotterne skriver.
- Jeg ser det som en afvejning imellem, om det er mere effektivt at skrive teksten eller kontrollere teksten, siger Johannes Bjerva.
Et af de store problemer med chatbotter som ChatGPT og Bing Search er nemlig, at de ikke kan faktatjekke sig selv. De er derimod gode til at efterligne, hvordan meningsfyldte tekster ser ud.
- Ulempen ved den her form for teknologi er, at den lyder så overbevisende, når den skriver ting. Men det har ikke nødvendigvis noget som helst med sandheden at gøre, siger Johannes Bjerva.
Det problem er de opmærksomme på hos Spies.
- Går jeg ind og vælger ti restauranter på Mallorca, er jeg nødt til at tjekke, om de rent faktisk er gode, og om de er åbne. Det kan kun et menneske tjekke, siger Rasmus Panduro.
Author: Nicole Stewart DDS
Last Updated: 1704622322
Views: 2023
Rating: 3.6 / 5 (59 voted)
Reviews: 86% of readers found this page helpful
Name: Nicole Stewart DDS
Birthday: 1932-06-24
Address: 76773 David Brook Apt. 807, Smithfurt, OK 42541
Phone: +4657478150808118
Job: Mechanical Engineer
Hobby: Traveling, Survival Skills, Tennis, Sewing, DIY Electronics, Bird Watching, Snowboarding
Introduction: My name is Nicole Stewart DDS, I am a irreplaceable, accomplished, sincere, transparent, exquisite, esteemed, unwavering person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.